SYV + TREDIVE
FIRE + TRES I dag arbejdede jeg mest af alt på at opdatere projektsiderne til det nye design. Midt i det hele nåede jeg frem til at de små billeder i 30/70 og 70/30 opsætningerne af billeder skulle være 10 pixels større horisontalt og jeg endte med at downloade, rette og genuploade billederne i det format på alle de sider både Amanda og jeg har lavet indtil nu. Det tog tid og var lidt kedeligt, men der er tydelig forskel, især ved 70/30, hvor det lille billede ellers ikke flugter med billedteksten under i venstre side.
SEKS OG TREDIVE
TREOGTRES Dorthe og jeg tog i dag til Børge Møller Grafisk for at mødes med Camilla til trykstart. Vi mødte dem der skal trykke det nye katalog som Camilla har lavet. Jeg fik en lille rundtur af trykkeriet og så nogle af de maskiner de bruger. Der var meget snak frem og tilbage, fordi der var en udfordring med hvordan den mørkeste blå så ud når den blev trykt på det papir det skulle trykkes på. Det blev besluttet at der skulle skrues ned for den sorte i CMYK, for at få et resultat der bedre matcher hvordan farven ser ud på skærme. Derudover endte det også med at vi besluttede at præge logoet på, i stedet for at trykke det i en mørk farve. På den måde får vi stadig et rent, diskret look. Inden frokost nåede jeg lige at tage en kort status med Dorthe, for at finde ud af hvad der skulle laves færdig inden BFD messen i weekenden. Jeg lavede et A4 papir med grafik på, som skal sættes på en akryl stander til katalogerne. Der var lidt problemer med at printe, som Dorthe også har haft i et stykke tid, men vi fik Amanda til at printe det ud og så gik jeg over ved siden af kantinen hvor jeg kunne bruge en papirskærer til at fjerne de hvide kanter, for et clean-look sammen med den gennemsigtige holder. Til frokost i dag var der en burger vogn på besøg fra Den Muntre Gris. Det var for at fejre at Vahle har fået sin første store oversøiske ordre. Der var god stemning, kyllinge- og okseburger med fritter ad libitum og dåse sodavnd til. Ole holdt en lille tale og det var tydeligt efter frokost at den store omgang god mad gjorde alle lidt sløve og klar til at komme hjem.
THIRTY… THIRTYFIVE MINUTES
THIRTY… THIRTYFIVE MINUTES Jeg havde desværre dundrende hovedpine det meste af dagen, så jeg måtte tage den lidt med ro, men var opmærksom på både mobil og mail i det tilfælde at Dorthe eller Mie havde brug for noget akut.
34
34 Så kom jeg med forslag til de andre versioner af annoncen til MDU, med udgangspunkt i den om ejendomsservice. Efter at have snakket med Mie om dem, besluttede vi at de trængte til noget nyt tekst, så hun sendte mig en PDF med noget relevant information der måske kan bruges til at skrive ny tekst. Derudover blev jeg også spurgt om jeg kunne have lyst til at lave notesblokke der matcher til brevpapiret som jeg allerede har lavet. Det sagde jeg naturligvis ja til, så det er kommet på listen med opgaver. På den liste er der også kommet at lave noget grafisk med relation til DAC, til siderne af servietholderene der befinder sig rundt omkring på kontoret. Selvom jeg var ved DAC brugte jeg lidt tid på at snakke frem og tilbage med Dorthe om flyeren til Boligforeningernes Dag. Der var lidt udfordringer med farveprofilerne og FSC-logoet- For at PDF-filen kunne være helt klar til tryk skulle det laves så den var i CMYK i stedet for RGB og det var lidt svært at gennemskue helt præcist hvordan det skulle gøre i InDesign. Men det lykkedes til sidst og filen blev sendt til Børge Møller Grafisk som er dem der skal trykke det.
TRE OG TREDIVE
TRE OG TREDIVE Peter vendte tilbage med feedback til Youth Camp logoet. De var mest interesseret i den med teltet og kors i T’et, især den version med turkis baggrund. De vil dog gerne at teksten også er hvid. Jeg nåede dog ikke at arbejde særligt meget på det inden dagen gik og andet tog prioritet. I forbindelse med at lave salgsomslaget endte jeg med at lave noget billede redigering af nedenstående, fordi internettet er fyldt med klamme mennesker. Jeg skulle dække den lille piges bare ben til og endte med at lave versioner hvor jeg løftede bedet op og en version af de ene billede hvor jeg brugte Generative Fill til at forlænge hendes kjole. Jeg lavede også første udkast til de resterende MDU annoncer og sendte dem til Mie så hun kan komme med feedback.
32…1?
32…1? Jeg startede dagen med at lave nogle flere af projektsiderne, men nåede kun to inden der var andre opgaver der pressede sig på. Til Boligforeningernes Dag har Camilla lavet et nyt katalog med opgangsdøre der skal være sammen med den roll-up jeg har lavet. Derfor vil Dorthe også have en flyer der kan vedlægges kataloget, med facade døre, fordi det også kan være relevant for dem der kommer til messen og kigger på opgangsdøre at overveje nye facade døre til deres bygninger. Jeg har lavet fire forslag till forsiden, med en matchende og næsten ens bagside til hver. Designet er baseret på roll-uppen, hjemmesiden og Camillas katalog, så alting forhåbentligt passer godt sammen til sidst. Jeg har også brugt Canva til at generere en QR-kode der leder til hjemmesiden og jeg har matchet dem til farvetemaet, så den ikke forstyrrer for meget i designet. Dorthe stemmer for at farverne skal have engelske navne så de kan forstås af alle. Så jeg oversatte dem jeg kunne og fandt på alternativer til Mørke og Vahle. Jeg ved stadig ikke helt hvilket af navnene jeg synes virker bedst til de to mørkeste farver, så det må vi lige tænke lidt over. Jeg fandt også et tip til Illustrator på Instagram, så jeg kunne få programmet til at generer farvekort med alle værdierne, så skulle jeg bare skrive navnene på.
ENOGTREDIVE
ENOGTREDIVE Vi snakkede til et af marketingsmøderne om at finde på navne til de nye farver i Vahles designguide. Første runde fandt jeg på blandt andet ved at kigge på nogle af de ting farverne mindede mig om. Jeg spurgte også ChatGPT om f.eks. hvad verdens mørkest ting er og hvilke ting i naturen der har de forskellige farver. Feedback fra Dorthe og Amanda lød på at nogle af navnene er for specifikke til ting som den gængse person ikke kender til (Bortle og Mauna Kea) eller ikke nødvendigvis leder tankerne hen på den farve det henviser til (carbon og drift). Derfor fandt jeg på nye navne med mere fokus på ting de fleste kender til og med en mere lokal-feel. Jeg valgte desuden at gøre navnene danske. Jeg arbejdede videre på at opdaterer projektsiderne, men løb ind i problemer med overskifterne i det element på screenshottet. Jeg havde defineret font størrelsen forkert på det ene af afsnittene, hvilket gjorde at der var fejl i alle de sider Amanda og jeg har nået at opdatere. I mit forsøg på at rette det, kom jeg til at pille lidt for meget og rettede også nogle andre små fejl. Så det endte med at jeg måtte genlave alle de projektsider vi ellers havde lavet allerede. Så det tog lige lidt ekstra tid. Ellers nåede jeg at opdatere til det nye design til og med Dødemandsbugten, startet fra bunden. Det viser sig at Vahle har mindre plads på Boligforeningernes dag end hvad Dorthe oprindeligt troede, så det er blevet besluttet at den grafiske opsætning skal være en enkelt roll-up, i stedet for de to sider i trærammer. Så jeg lavede en ny version hvor jeg tog de vigtigste ting fra de to sider og lavede til en. Dorthe havde også nogle nye rettelser til teksterne, så de blev opdateret. I den sammenhæng var der også brug for nogle andre ikoner. Dem har Camilla lavet og jeg kunne bare matche farven og størrelsen til mine ikoner og sætte dem ind (det er de to nederste). Vi er lidt i tvivl om ikonerne skal være fyldte eller streger. Hvilket er grunden til at jeg har lavet begge versioner så vi kan beslutte hvad der giver mest mening.
TREDIVE
TREDIVE Jeg arbejdede fra DAC i dag, selvom Mie stadig er syg. Vi så på den første annonce til MDU, fordi den har deadline i dag. Jeg sendte de forskellige versioner til Mie og så snakkede vi i telefon om hvad der skulle være anderledes og rettede det til.
TWENTY-NINE *SCHMIDT VOICE*
TWENTY-NINE *SCHMIDT VOICE* I dag sendte Dorthe en mail ud om at den nye version af Vahle Logoet som jeg havde lavet er gået live på JE-Træs hjemmeside. Det er det første step på vej mod at JE-Træ bliver en integreret del af Vahles hjemmeside og bliver til Vahle Facadedøre i stedet for JE-Træ Facadedøren. Jeg har været meget spændt på at se det blive brugt, så det var fedt at se. Dagen er ellers gået med at lave en masse skabeloner/forslag til hvordan de nye versioner af siderne skal sættes op. Dorthe og Jeg havde også lige et hurtigt teams møde med Christian fra bureauet, så vi kunne komme helt på den samme side omkring hvordan det er vi gerne vil have at responsiviteten på forsiden skal fungerer. Efter frokost havde jeg møde med Amanda og Dorthe, først om Stories til Instagram og bagefter gennemgik vi de sider jeg havde sat op. En af dem fra produktionen havde sidste dag, så der var også lækker kage at hente i kantinen.
DAG OTTEOGTYVE
DAG OTTEOGTYVE I dag var jeg igen hos Vahle. Jeg fandt ud af hvordan jeg kan få videoen på forsiden til at spille uden lyd, inden man klikker på play-knappen. Det gør man simpelthen ved at give billede boksen hvor videoen ligger, en baggrund der består af en video. Det var dejligt at finde ud af hvordan det virker, for jeg har haft svært ved at gennemskue hvordan bureauet der oprindeligt satte det op på forsiden havde lavet det. Jeg fik også svar fra Mie omkring annoncerne til MDU og hun forslog at jeg spurgte Dorthe hvad hun synes om opsætningerne, efter jeg havde lavet to nye versioner. Både Dorthe og Mie kan bedst lide den til højre. Det er nok pga billedet, så planen er at rette den lidt til efter at jeg får snakket med Mie på fredag. Så arbejdede jeg videre på opdateringen af projektsiderne, hvor jeg testede den seneste skabelon på en af de nuværende sider. Den virker som den skal og skal bare godkendes indne vi kan gå i gang med at opdaterer dem alle sammen for alvor. Derudover lavede jeg også et forslag til hvordan kategorisiden ‘Klassiske døre’ skal se ud, baseret på de andre nye sider jeg har lavet og de generelle design valg vi har lavet i fællesskab.