Det var lidt hårdt at komme i gang igen efter weekenden, men jeg var også nysgerrig på nye opgaver og at arbejde videre på det jeg lavede ugen før. Der er ingen tvivl om at jeg er træt, hvilket resulterer i masser af gab, men jeg hænger i så godt jeg kan.

Jeg har muligvis kørt en lille smule på autopilot i denne uge, da det er lidt svært for mig at huske hvad jeg har lavet hvornår, og hvad jeg har lavet udover det jeg har skrevet ned på bloggen. Så det kan være jeg skal blive lidt bedre til at skrive følelser ned når jeg skriver indlæg til slut på arbejdsdagen.

En ting vi har opdaget at der er lidt øv når jeg er to forskellige steder er at der er lidt lang tid mellem at jeg er ved Vahle igen og ved CAC igen. Det kom især til udtryk da Bo blev syg og ikke kunne holde møde alligevel mandag. Han kommer nemlig ikke om tirsdagen, så det hele måtte udskydes en hel uge, hvilket jo ikke altid er idealt.

Til mødet tirsdag var det rart at få prioriteret lidt på de opgaver jeg allerede havde og få de nye opgaver placeret rigtigt på min TO DO. Så jeg vidste præcist hvad jeg skulle lave da mødet var slut og hvad jeg kunne gå i gang med som det næste når jeg blev færdig med første del.

Jeg begynder at få bedre fat i hvordan Divi builder virker, og synes faktisk at det gik godt med at bygge det første forslag til den nye forside på Vahles hjemmeside.

Fordelingen af ugen passer mig overraskende godt. Det er rart at de lange dag ligger i starten af ugen, hvor jeg oftest har mest overskud og at slutte af med en dag hjemme, så jeg kan afslutte ugen uden for mange mennesker, men i stedet fokusere på nogle af de opgaver der er rarest at lave alene.

Da jeg sad og lavede tegneserie og karakterer i Illustrator torsdag, var der flere af de andre der kom og kiggede mig over skulderen, nysgerrige på hvad jeg lavede og meget imponeret over at alt det jeg kunne. Det var fedt at blive bekræftet i at jeg godt kan finde ud af tingene og at jeg lever op til (eller overgår) de forventninger der er til mig som Multimediedesigner og praktikant. Det mærker jeg også når nogle kommer forbi og nævner hvor fin det nye brevpapir er.

Det er sjovt at se forskellen på de to arbejdspladser og dem der arbejder der. Ved Vahle er frokost oftest en stille affære, hvor man kun snakker lidt engang i mellem. Hvor der hos DAC er stor fællesfrokost med masser af snak. Det resulterer så også i at jeg ofte går lidt før, så kan jeg lige få lidt luft eller sidde på min plads og tjekke min telefon.